BusinessPhone – Hotel
Beskrivelse

Receptionstelefon Dialog 3213 Executive-telefon

Bemærk: 

Nogle funktioner anvendes ikke til hotelmiljøet. Dette afsnit beskriver standardprogrammeringen af telefonen. Yderligere information findes i brugervejledningen Dialog 3213 Executive-telefonen.

1  Display

3x40 tegn.

2  Menutaster

Funktionerne afhænger af trafikstatus og vises på displayets sidste linie. Når du bliver bedt om at (se display), skal du blot trykke på den aktuelle tast for at få adgang til funktionen.

3  2.

Tast for adgang til sekundære tastfunktioner (disse funktioner er angivet på den tilsvarende tasts anden linie).

4  Meddelelse / Info

a.    Sende og modtage meddelelser. Se afsnit Reception/Meddelelse.
b.    Indtaste information.

5  Dobbeltfunktions-programmerbare taster (A–N)

Nummerlagring, programmeringsfunktioner.

6  Dobbeltfunktions-programmerbar tast (C) / Headset tast

a.    Nummerlagring og programmeringsfunktioner.
b.    Headset-funktionen er kun tilgængelig, når den valgfrie enhed (DBY 410 02) er installeret. Headset-tasten programmeres af systemadministratoren.

7  Transport / Viderestilling

a.    Transport af et igangværende opkald.
b.    Aktivere/Deaktivere viderestilling.

8  Forespørgsel / Konference

a.    Foretage en forespørgsel til en intern eller ekstern part.
b.    Etablere en telefonkonference.

9  Linie 2 / Status

a.    Linietast 2 for ind- og udgående opkald.
b.    Læse information.

10  Linie 1 / Gem/Genkald

a.    Linietast 1 for ind- og udgående opkald.
b.    Gemme eller genkalde et eksternt nummer.

11  Lydstyrke

Justering af lydstyrken. Desuden space/backspace i skrivemodus.

12  Mute

Tænde og slukke mikrofonen.

13  Højttaler til/fra

Tænde og slukke højttaleren.

14  Slet

Afbryde samtaler eller slette displayet under programmering.

15  Mikrofon

16  Ekstra sidemodul (A–Q)

17 dobbeltfunktions-programmerbare taster pr. sidemodul.
Der kan tilsluttes fire moduler.

Bemærk: 

Hvis der monteres ét eller to sidemoduler, kan du bruge sidemodulet DBY 409 01. Men hvis der tilsluttes tre eller fire sidemoduler, skal alle sidemoduler være af typen DBY 409 02.

17  Højttaler

18  Håndsæt med høreapparatsfunktion

Bemærk: 

Håndsættet kan indeholde små metaldele i området ved ørehætten.