BusinessPhone – ACD-supervisor
BEA-dialogbeskrivelse

Key Parameters (Tastparametre)

Parametrene for en funktionstast, som f.eks. den/de tildelte funktionskode(r) og individuelle kortnumre, ændres i tastparameterdialogen.

Bemærk: 

Nogle BEA-termer kan variere en smule fra de termer, der anvendes i BusinessPhone-brugervejledninger. I disse tilfælde finder du BEA-termen efterfulgt at brugervejledning-termen i parentes.

Tastfunktioner (Key functions)

Navnevalg

Du kan programmere og aktivere navnekatalognumre (lokalnumre og fælles kortnumre) på de programmerbare taster.

Indtast det respektive nummer i feltet “Assigned number/id”.

Funktionsindtastning

Funktionscifre kan indtastes efter etablering af et opkald, hvis den opkaldte part er optaget eller ikke svarer. Typiske funktioner er Vent, Indbrydning, Notering eller Højttalersøgning.

Indtast det respektive nummer i feltet “Assigned number/id”.

Ekstern linie

Der kan programmeres en funktionstast for hver ekstern linie. Dette betyder, at du kan overvåge trafikstatus for enhver programmeret ekstern linie (f.eks. fri, optaget). Du kan også etablere et eksternt opkald ved at trykke på en tast for en ekstern linie.

Indtast det respektive bylinienummer i feltet “Assigned number/id” og vælg mellem Ring alternatives (Alternative ringesignaler).

Supervision (Overvågning)

En funktionstast kan programmeres til overvågning og behandling af opkald for en gruppe af lokalnumre.

Indtast det respektive nummer i feltet “Assigned number/id” og vælg mellem Ring alternatives (Alternative ringesignaler).

Intercom

En tovejs direkte opkaldsfunktion mellem to lokalnumre, f.eks. en samtale mellem en leder og dennes sekretær.

Indtast det respektive lokalnummer i feltet “Assigned number/id” og vælg mellem Ring alternatives (Alternative ringesignaler).

Højttalersøgning

Du kan søge alle lokalnumre i en gruppe og give en talemeddelelse.

Indtast det respektive højttalersøgningsgruppenummer (00-07) i feltet “Assigned number/id”.

ACD-gruppe

En ACD-gruppe er en gruppe af bylinier, der anvendes til distribuering af ACD-opkald til en gruppe agenter. Indtast det respektive ACD-gruppenummer (00-07) i feltet “Assigned number/id” og vælg mellem Ring alternatives (Alternative ringesignaler). Du kan desuden vælge mellem otte forskellige Priority levels (Prioritetsniveauer).

ACD-overvågning

En supervisor er en agent, som overvåger den indkommende trafik til ACD-agenter. En supervisor overvåger også agenter og hjælper dem i besværlige situationer. Indtast det respektive ACD-gruppenummer (00-07) i feltet “Assigned number/id” og vælg mellem Ring alternatives (Alternative ringesignaler).

Mailbox-overvågning

Denne tast gør det muligt at overvåge din mailbox. Indtast det respektive mailboxnummer i feltet “Assigned number/id”.

Slaveovervågning

Du kan overvåge din “slavetelefon” under en tandemkonfiguration. Indtast navnekatalognummer i feltet “Assigned number/id” og vælg mellem Ring alternatives (Alternative ringesignaler).

R-tast

Denne tast anvendes til at forespørge på en analog bylinie. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Optaget/Ledig på 2. linie

Anvendes til at skifte midlertidigt mellem adgang via én linie eller to linier. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Konference

Etablering af en konference. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Øjeblikkeligt svar

På et indkommende opkald kan der øjeblikkeligt etableres taleforbindelse. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

ACD-klar

Denne funktion er kun nødvendig til at logge ind som en ACD-agent. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Kontokode

Programmer denne tast for at kunne indtaste kontonumre. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

ACD-klarmelding

Denne funktion anvendes til indikation af klarmeldingsstatus. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

ACD-hjælp

Til agenter, der beder om hjælp. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Telefonist-hold

Findes kun på en telefonists apparat for at parkere opkald. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Ekstern voice mail

En overvågningstast til din eksterne voice mail. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Fælles hold

Til programmering af en fælles hold-tast på din telefon. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Transport

Til transport af eksterne og interne opkald. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Gem/genkald

Til at gemme/genopkalde eksterne numre. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Status Info 

Modtage ekstra information om viderestillede opkald. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Tast

En speciel indlæsningstast til f.eks. programmering via telefonen. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Hemmeligt nummer

Du kan vælge ikke at vise dit nummer. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

MCID-tast

Programmering af en diverse opkald-tast. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Logon/off slave

Log på/log af den sekundære telefon i din tandemenhed. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

ACD-pause

En pausetast for ACD-agenter. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Optagelse af samtale

Optagelse af samtaler via telefonen. Der skal ikke indtastes yderligere værdier.

Individuelt kortnummer

Du kan programmere og aktivere dine oftest anvendte eksterne numre på din telefon. Disse numre kaldes individuelle kortnumre og er kun tilgængelige på dit lokalnummer.

På systemtelefonerne Economyplus-, Standard-, Executive- og Telefonist-apparatet kan du programmere og aktivere dine individuelle kortnumre på 2. lag af en programmerbar tast. Hvis du bruger en analog telefon eller en Basic-systemtelefon, får du adgang til de individuelle kortnumre via tastaturet.

For at programmere et individuelt kortnummer indtastes blot det(de) ciffer(re) for eksternt opkald – f.eks. “0”, efterfulgt af det eksterne nummer i det passende felt. Det afhænger af systemets konfiguration, hvilket ciffer der skal tastes for eksterne opkald. Nummeret kan bestå af indtil 24 cifre.

Når du har foretaget de ønskede ændringer, klikkes på “submit” (send) i styrebjælken nederst for at gemme ændringerne i systemet.

Ring alternatives (Alternative ringesignaler)

Priority levels (Prioritetsniveauer)

Agenter kan tildeles mere end én opkaldskø. Du kan desuden definere agentens prioritet for besvarelse af opkald fra en bestemt kø. Eksempel: en erfaren agent, som er i stand til at behandle opkald fra adskillige køer, vil blive tildelt kø-prioritet 1, mens andre agenter med mindre erfaring kun får tildelt kø-prioritet 0. Dette betyder, at hvis alle agenter for en bestemt kø er optaget, vil indkommende opkald straks blive viderestillet til agenter med prioritet 1.