BusinessPhone – ACD-supervisor
Meddelelser

Optagelse af samtale

Funktionen til optagelse af samtale gør det muligt at gemme den igangværende telefonsamtale i den individuelle mailbox ved at trykke på en forprogrammeret optagetast. Du kan gemme både interne og eksterne opkald. Konferencesamtaler kan ikke gemmes.

En optaget meddelelse behandles som en normal talemeddelelse. Hvordan du henter optagne samtaler, se afsnit Kontrollere og gemme modtagne meddelelser.

Bemærk: 

Denne funktion kan være spærret eller ikke tilgængelig. Spørg systemadministratoren vedr. tilgængelighed og mere information. Desuden kan en konferencetone høres under hele optagelsesproceduren.

Starte eller stoppe optagelse af den igangværende samtale:

Optagelse  

Tryk på optagetasten (forprogrammeret).

Mens optagelsen er aktiv, indikerer en konstant lysende lampe, at samtalen optages. Du kan starte eller stoppe optagelsen, hvornår du ønsker. Den maksimale optagelsestid er 4 minutter og 15 sekunder, hvis du ønsker at optage en samtale, der er længere end dette, skal du blot gentage proceduren.

Advarsel! 

Det kan være ulovligt at optage en samtale uden først at have informeret den anden part. Det kan ligeledes være ulovligt at videresende eller afspille denne optagede samtale til/for en tredjepart uden forudgående tilladelse.

Den person, der foretager optagelsen af samtalen, er forpligtet til på forhånd at indhente den anden parts tilladelse og til at informere denne om formålet med denne bestemte optagelse. Det er udelukkende brugerens ansvar at overholde gældende lovgivning, lovbrud kan retsforfølges. Hverken producenten eller forhandleren af dette produkt er ansvarlig for misbrug af denne funktion eller for nogen skade forårsaget af dette.