Om at logge på og af Novell Messenger

Når du logger på Novell® Messenger, tilføjes Novell Messenger-ikonet på proceslinjen i Windows*.

Hvis du bruger Novell Messenger sammen med GroupWise vil det brugernavn og den adgangskode, du bruger til at logge på, muligvis være identiske med dit GroupWise-brugernavn og din GroupWise-adgangskode, afhængigt af hvordan GroupWise-systemet er konfigureret. Kontakt systemadministratoren.

Når du er logget af, men vinduet med Novell Messenger vises, kan du vælge Log på eller Log på som fra menuen Fil. Med funktionen Log på bliver du logget på i dit eget navn igen. Funktionen Log på som giver en anden bruger mulighed for at logge på.

Med funktionen Log af bliver du logget af Novell Messenger, men hovedvinduet lukkes ikke, og Novell Messenger afsluttes ikke.

Der er to andre indstillinger i hovedfilmenuen: Med Luk dette vindue lukkes vinduet Novell Messenger, men ikonet er stadig på proceslinjen. Med funktionen Afslut bliver du logget af Novell Messenger, vinduet Novell Messenger lukkes, og ikonet fjernes fra proceslinjen.

Hvis din netværks- eller Novell Messenger-forbindelse på et tidspunkt afbrydes, logges du af Novell Messenger, men så snart forbindelsen er genoprettet, logges du på igen. Hvis du er midt i en samtale, når dette sker, kan samtalen fortsætte, så snart forbindelsen er genoprettet.


Et varemærkesymbol (® , ™ osv.) angiver et Novell-varemærke. En stjerne (*) angiver et tredjepartsvaremærke. Yderligere oplysninger finder du under Juridisk meddelelse.